Skype for Business er tale- og videomøder på den professionelle måde.

Mange kender og bruger allerede Skype. Skype for Business (tidligere Lync) er den forretningsorienterede udgave, der indeholder en del mere end det Skype, du allerede kender.

Skype for Business er chat, taleopkald, videoopkald samt deling og samarbejde omkring Office-dokumenter som fx PowerPoint, Word og Excel. Du kan bruge Skype for Business til at holde kontakten med andre og holde effektive møder, mens du sparer tid og ressourcer.

Skype for Business effektiviserer dine tale- og videomøder

Det er fx let og enkelt at

  • Optage, gemme og publicere i Skype for Business. Du kan administrere dine optagede møder ved at omdøbe eller flytte dem. Du kan også vælge, hvad der skal medtages i optagelsen, fx chatbeskeder, deltager- eller panoramavideo. På den måde kan personer, der var forhindret i mødet, hurtigt blive opdateret
  • Du kan deltage i et Skype for Business-møde, uanset hvor du er. Det kan fx være i en lufthavn, på en café, på dit hotel eller via din mobilenhed, når du er på farten
  • Planlægge et Skype for Business-møde i Outlook eller Outlook Web. Her sætter du et møde op med personer inden eller uden for virksomheden, på samme måde som almindelige Outlook-møder
  • Sende en chatbesked i Skype for Business, se om en person er tilgængelig, starte en chatsession, og på den måde få afklaret et hurtigt spørgsmål. Hvis behovet opstår, kan du invitere andre til at deltage i samtalen

En stor del af Skype for Business vil virke bekendt, hvis du har brugt Skype. Layoutet for symboler og knapper er genkendeligt og intuitivt. Alle dine kontakter følger selvfølgelig med fra Skype til Skype for Business.

Skype for Business og Voxogo
Kvaliteten af tale og video er naturligvis essentiel, når man måske ligefrem overvejer at erstatte personlige møder med tale-/videomøder via Skype for Business.

Mange bliver ofte overrasket over deres telefonregninger. Det skyldes blandt andet, at det ikke altid er gennemtænkt, hvilket net man bruger til sine opkald. Med Voxogo behøver du ikke tænke over nettet, da alle opkald er markant billigere end hidtil – uanset nettet og hvor i verden, du er, og hvilken enhed du bruger (telefon, pc eller andet).

Kunder der vælger løsningen, gør det grundet kvaliteten i opkaldene, og fordi de får betydelige omkostningsreduceringer fra start.

Gode råd for brugen af Skype for Business
Som virksomhed vælger man ofte at dedikere et eller flere mødelokaler til telefon-/videomøder. Det er en rigtig god idé, da man på den måde er sikret, at set-up'et er testet og optimeret. Mange undervurderer betydningen af, at et rum fx runger meget, eller mikrofoner og højttalere ikke er af en ordentlig kvalitet. Sidder man ved sin pc eller mobile enhed, vil man ofte bruge et headset, og rummets indretning er uden betydning.

Skype for Business har, ud over adgang fra Web og Outlook, også sin egen app til telefoner og tablets. Så fungerer det også ubesværet 'på farten'.

Vejledninger
For at hjælpe dig kan du her hente vejledninger omkring henholdsvis

Konfigurering af lyd og opkald
Kontakter, tilstedeværelse og chat
Møder
Video
Deling og samarbejde