SharePoint og Microsoft CRM kan bygges sammen, så dokumenter og kundedata er bundet sammen.

Microsoft CRM hedder nu Dynamics 365.
For ikke at forvirre kalder vi det Microsoft CRM lidt endnu.
Du kan læse mere her.

Når man arbejder med CRM, bliver det hurtigt det mest centrale sted at finde informationer om kunder og emner, men en vigtig del kan ofte komme til at ligge uden for CRM – dokumenterne. For at tilbyde et let og samlet billede af alle informationer på en gang, kan man nu få adgang til dokumenterne på SharePoint gennem CRM. På den måde kan man let se, hvilke dokumenter man som virksomhed har tilknyttet fx en kunde.

Men SharePoint er ikke kun et sted, hvor CRM kan gemme dokumenterne. Microsoft SharePoint er et komplet system til alle dokumenterne, og der er tilgang både via internettet via browser, almindelig stifinder, Offline via OneDrive og selvfølgelig CRM. Dokumenterne ligger kun ét sted, og alle har adgang – også dem der ikke bruger CRM. Dertil kan man selvfølgelig komme til sine dokumenter via tablets og Office web app uanset hvor man er i verden.

Filhåndtering med SharePoint

Den tekniske integration følger med CRM-systemet, og koster ikke ekstra. Det kan sættes op til enten selv at oprette kundemapper på SharePoint, når man opretter en ny kunde i CRM, eller man kan selv sammenkoble CRM-kunden og SharePoint-mappen efter behov.

SharePoint kan fås via Office 365, sammen med CRM, eller man kan have det installeret hos sig selv eller en hosting-partner – eller i kombination. Med andre ord er det ret fleksibelt. Vil du vide mere om SharePoint eller om filhåndtering i skyen, så se her, hvor vi har skrevet om tre konkrete muligheder for hurtig og smidig filhåndtering – hvor SharePoint er en af dem.