Windows 7-udrulning og versionering af standard-software.

I forbindelse med udskiftning af hele hardware-platformen ønskede Danske Regioner en fuldt automatiseret procedure til installation af Windows 7 samt udrulning og vedligeholdelse af både standard- og afdelingsspecifik software.

SCCM (System Center Configuration Manager) blev valgt til formålet, da denne løsning tager højde for både udrulning af Windows 7 og den efterfølgende software-vedligeholdelse. I samarbejde med Danske Regioners IT-afdeling blev kravene til udrulningsprocedure, hardware-drivere samt software-versioner skitseret. Det var i dette tilfælde vigtigt at samtlige standardapplikationer var 100% ens for alle, og at versionering og patchning af disse skulle ske via SCCM fra centralt hold. Derudover blev der lavet en særskilt udrulningsplan for den afdelingsspecifikke software. Denne procedure blev lavet fuldautomatiseret via et Active Directory gruppemedlemsskab.

Denne enkle løsning har gjort, at IT-afdelingen i dag har fuldstændig styr på, hvilke versioner af den enkelte software der bruges. En yderligere bonus har været, at det efterfølgende ikke er muligt for den enkelte bruger selv at opdatere software via internettet, hvilket i dette tilfælde ikke var ønsket.

Mere om Danske Regioner
Læs mere om deployment