I forbindelse med et komplet løft af Paustians IT-platform til salg og e-marketing er Vivant valgt som CRM-partner og rådgiver.

Gennem en række workshops er Paustians sælgere og økonomifunktioner blevet indført i de mange muligheder, CRM byder på.

Vivant har løbende justeret og tilrettet systemet, så det passer bedst muligt til den måde, man ønsker at styre salget og den løbende opfølgning på over for både kunder og sælgere. Paustians primære mål for CRM i første fase, er styring af stamdata, logning af aftaler og opfølgning samt vedligehold af pipeline, oplæg og tilbud.

CRM-implementering og-drift hos Paustian

Paustians CRM-implementering er planlagt til flere faser. Faserne skal først og fremmest sikre, at brugerne tager godt imod de mange nye muligheder, og får tid til at absorbere de nye arbejdsgange. Samtidig tilkobles forbindelser til de øvrige nye IT-systemer.

Første integration er til den danske CRM-løsning, Lasso. Denne løsning skal sikre en let måde at oprette og vedligeholde kundedata. Via denne løsning hentes alle tilgængelige data fra CVR-registret. Ud over let tilgang til fuldt opdaterede informationer er ruteplaner fra Google og økonomiske nøgletal lige ved hånden via data fra Biznode.

I samme moment er CRM integreret til MailChimp, der skal håndtere udsendelse af nyhedsbreve og invitationer. Med en sådan integration kan MailChimp benytte alle CRM-data, og det er ikke nødvendigt for marketingafdelingen at bruge tid på at flytte data mellem de to systemer.

Næste skridt er integration til Paustians online shop. Herfra hentes personprofiler, købshistorik og besøgsstatistik. Med disse informationer kan Paustian udføre bedre, mere målrettet og relevant marketing for sine kommende og eksisterende kunder.

Vivant har lavet lignende løsninger for Fritz Hansen og Carl Hansen & Søn, der, som Paustian, er blandt de tungeste brands inden for dansk design og brugskunst.

Mere om Paustian
Læs mere om CRM