Microsoft Azure
Sikkerhed og servere med Azure
Forenklet sagt skal Microsoft Azure forstås som et virtuelt datacenter, hvor du kan få hostet servere, applikationer, websites, databaser og flere forskellige apps og services.
Datacenteret, som er driftet af Microsoft, spænder rent fysisk over mere end 30 regioner, og er dermed et af de absolut største på verdensplan.
Microsoft Azure kan være ekstremt komplekst og ekstremt enkelt – helt efter behov. Det kan virke som et voldsomt stort landskab at navigere i, og mange har svært at danne sig det fulde overblik. Derfor kan det være svært at komme i gang, da mulighederne synes uendelige.
Der er tre hovedbegreber, der er værd at kende forskel på i forhold til Microsoft Azure, og under det enkelte af hver af disse begreber vil man kunne finde den rette ‘kasse’ at placere sin service i.
IAAS – Infrastructure As A Service
Dette drejer sig primært om virtuelle servere, hvor administrationen og driften af operativsystemet ligger i egen hånd. Serverne kan være ‘standalone’-servere, som du fx bruger til specifikke formål, eller det kan være servere, som har sammenhæng med jeres eksisterende infrastruktur. Eksempelvis et separat Active Directory site hvor jeres eget netværk forbindes med det virtuelle netværk i Microsoft Azure med VPN eller MPLS. Servere kan både bygges op fra bunden eller flyttes/migreres fra det eksisterende miljø.
PAAS – Platform As A Service
Dette vedrører fx SQL databaser og websites. Her ligger administrationen og driften af operativsystemet hos Microsoft. Det betyder, at Microsoft stiller serveren til rådighed for dig, så du kan køre dine databaser eller dine websites derfra. Med andre ord mister man her råderetten over operativsystemet, og har kun adgang direkte ind i databasen eller websitet.
SAAS – Software As A Service
Her har man ingen råderet over hverken operativsystem eller platform, og gør udelukkende brug af færdigkonfigureret software, som Azure stiller til rådighed. Et godt eksempel er Office 365, som gør brug af blandt andet Azure AD i forhold til Exchange Online, SharePoint Online, Dynamics 365 CRM mv. Herudover er der tusindvis af apps, som kan hentes via Azure Marketplace – disse forstås også som Software As A Service.
Microsoft Azure prisberegner
Som udgangspunkt betaler man for, hvor meget båndbredde, CPU, RAM og diskplads, man skal bruge. Man betaler altid pr. forbrug og altså udelukkende for de ting, man har kørende. Det kan være rigtig svært at danne sig et overblik over, hvad tingene kommer til at koste, og derfor har Microsoft stillet en prisberegner til rådighed, som på tværs af dine valg kan fortælle dig den reelle omkostning. Se prisberegneren her ….
Hvordan kommer jeg i gang?
Man kan benytte Azure på flere niveauer. Det kan være dit centrale ‘serverrum’, hvor du har alle servere og netværk kørende, eller det kan være, du vil benytte Azure udelukkende til hosting af helt specifikke ting. Det kan også være, at du kun ønsker at benytte Azure til enkelte formål som eksempelvis backuplokation til backup/restore test af data eller noget helt tredje.
Vivant har været med fra starten, og kan give dig en god introduktion til mulighederne. Så går I med tanker omkring Microsoft Azure, kan Vivant hjælpe dig på vej – helt fra planlægningsfasen til den reelle implementering.
- Klik og læs mere om udvalgte projekter vi har udført hos henholdsvis fx Clever og Ny Carlsberg Glyptotek.
Dynamics 365 CRM
Værktøjet, der holder samling på trådene. Vivant er specialister i Microsofts system til håndtering af salg, service og marketing.
Brugersupport
Service er det centrale hos Vivant. De fleste it-brugere har brug for en livline en gang imellem. Vi kan hjælpe dig hvorend du er.
Office 365
Er du usikker på hvad Office 365 er? Læs mere og find ud af hvordan jeres virksomhed får glæde af MS Cloud.
Adresse
Vivant support:
Vesterbrogade 149
1620 København V
+45 70 26 10 40
Vivant administration:
Fremtidsvej 26
2860 Søborg
Partnerskaber
- Microsoft
- Lenovo
- KingswaySoft
- ClickDimensions
- Xink
- Cloud Ally
- Keep-it
- Cirasync
- Heimdal